Børns trivsel afhænger i høj grad af et godt samarbejde mellem de voksne omkring dem. Småbørnenes Forsamlingshus´ mål er en gensidig respekt og tillid, hvor både forældre og personale kan sige tingene som de er, spørge til det, vi undrer os over og lægge fælles strategier for at opfylde børnenes behov.
Den daglige kommunikation
Den daglige kommunikation er ofte af praktisk karakter; fx hvordan barnet har sovet, om der er noget at bemærke ved barnets humør eller helbred, om der mangler skiftetøj osv. Vi vil gerne undgå lange samtaler om barnet i garderoben - selv helt små børn kan blive usikre, hvis de voksne taler om dem hen over hovedet på dem.
Vores største fokus er på børnene og at fordybe os i relationen med dem- hvis vi virker optaget og du som forælder har en vigtig besked til os, så tøv ikke med at ”prikke os på skulderen” og sig det- så vil personalet i samråd med forælderen vurdere, om vi skal lave en aftale om et møde eller en opringning afhængigt af emnets alvorlighed og aktualitet.
Aula
En del af kommunikationen fra institutionen til forældrene foregår på AULA. Her skriver stuerne dagbøger og/eller lægger billeder ud fra aktiviteter, inviterer til møder og arrangementer, orienterer om smitsomme sygdomme m.v. Det er også her forældre melder afhentning, sygdom og ferie, og der er mulighed for, at forældre og personale kan skrive direkte sammen.
I Småbørnenes Forsamlingshus tilstræber vi at lægge billeder og/eller skrive dagbog på aula dagligt og som minimum 1 gang ugentligt.
Når forældre skriver en besked til personalet på stuen, ser vi gerne at hele stuens medarbejdere sættes på tråden, da vi på den måde sikrer, at beskeden ses. Personalet vil besvare beskeden så snart det muligt.
Samtaler
Med jævne mellemrum inviterer vi forældre til samtaler af ca. en halv times varighed om barnets trivsel, læring og udvikling. Desuden kan vi når som helst arrangere en samtale, når der er behov for det. Af planlagte samtaler afholder vi opstartssamtaler, samtaler efter ca.3 måneder, årlige trivselssamtaler og overleveringssamtaler ved overgang fra vuggestue til børnehave samt fra børnehave til KKFO/ skole.
Hvem skal kontaktes?
Vi anvender ikke Aula til at løse konflikter eller til personlig kritik af medarbejdere, andre forældre eller børn! Oplever forældre områder hvor det ikke virker tilfredsstillende eller undrer sig, opfordres man til at tage direkte kontakt til personalet på barnets stue eller til den pædagogiske leder med fokus på løsning af problemet.
For at sikre den gode dialog i dagligdagen, såvel som på Aula, opfordrer vi til at:
• Give og modtage beskeder i en anerkendende og positiv tone
• Overveje dit ordvalg og undgå at tage kontakt i affekt
• Ved beskeder; undgå brug af ironi og indforståede vendinger
• Målrette beskeder og henvendelser til relevante aktører
Forældresamtaler og forældremøder- uddybende
I løbet af den tid jeres barn går i vuggestue og børnehave, har vi forskellige samtaler om jeres barns trivsel og udvikling. Omkring tre måneder efter opstartssamtalen, som vi har, når jeres barn starter, holder vi en opfølgende samtale om, hvordan den første tid er gået, og hvad vi eventuelt skal gøre anderledes.
Vi tilbyder årlige samtaler, og derudover har vi samtaler, når jeres barn skal skifte til børnehave og skole, hvor vi taler om, hvordan vi sammen kan få gjort jeres barn klar til overgangen og det nye kapitel. På forældrerådets tavle i huset finder I dagsorden til de forskellige samtaler.
Vi er altid tilgængelige for en snak, så hvis der er noget, I bekymrer jer om eller gerne vil have, vi taler om, så tag fat på os - så finder vi et tidspunkt. Vi vil hellere tage en samtale for meget end for lidt, da vi ved, at det er tætte forældresamarbejde er helt afgørende for jeres børns udvikling og trivsel.
Vi har forældremøde en gang om året - mødet finder sted i efteråret.
Forældreråd
I SF har vi et meget engageret forældreråd, der er blandt andet står for at arrangere forældrecafé en gang om måneden. Forældrecafeen foregår i vores fællesrum fra 15-16.30, hvor forældrene kan mødes over en kop kaffe og en snak og eventuelt aftale legeaftaler.
I forældrerådet er I med til at diskutere og definere de værdier, som ligger til grund for den pædagogik, der præger de konkrete aktiviteter, som børnene og de voksne er sammen om i SF. I har derfor mulighed for at præge institutionen på mange niveauer. I kommer tæt på dagligdagen i SF og lærer medarbejderne og de andre forældre at kende.
Forældrerådet er sammensat af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske leder, og valg til forældrerådet sker en gang årligt på et forældremøde for hele institutionen. Hvis I er interesserede i at deltage i forældrerådsarbejdet, kan I kontakte vores pædagogiske leder og høre mere.
Der er forældrerådsmøde fire gange om året.
Forældrebestyrelse
I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i klynger, og hver klynge har en forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for klyngens arbejde og for samarbejdet mellem institutionen og hjemmet. Forældrebestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra alle enheder i klyngen, personalerepræsentanter og klyngelederen.
Forældrerepræsentanten bliver valgt blandt medlemmerne i institutionens forældreråd. Forældrebestyrelsen holder møder seks gange om året.
Du kan læse mere om, hvordan du som forældre kan få indflydelse på dit barns hverdag her.
Børn og sygdom
Det sker at børn indimellem bliver syge. Hertil følger vi altid sundhedsstyrelsens anbefalinger og Københavns Kommunes retningslinjer, som du kan læse om i det følgende:
Københavns Kommune prioriterer børnesundheden højt. Vi fokuserer blandt andet på en høj hygiejnisk standard, da det er vigtigt
Er barnet rask eller syg?
Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre,
Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller
Hvornår må barnet komme i institution igen?
Et barn kan komme i institution, når barnet ikke smitter og barnets
Medicin til børn i institution
Når et barn har en kronisk lidelse, der kræver medicinsk behandling,