Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Småbørnenes Forsamlingshus har vi forskellige traditioner gennem året, hvor vi gør noget særligt ud af hverdagen. Nogle er faste traditioner, og andre er vi stadig ved at udvikle. 

Fastelavn

Vi klæder os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Vuggestuen og børnehaven holder fastelavn hver for sig.

Påske

Vi holder påskefrokost og vores køkkenpersonale lave lækker mad til både vuggestuen og børnehaven. 

Afslutning for storegruppen

Forud for at vores storegruppe skal begynde i KKFO, samles vi i børnehaven og tager afsked med hinanden. Der vil være nogle hyggelige aktiviteter for børnene i løbet af dagen, og om eftermiddagen er forældrene inviteret til kaffe og kage. 

Sommerfest

Vores sommerfest arrangeres i samarbejde med forældrerådet og finder sted inden sommerferien. Her samles vi et par timer om eftermiddagen til hyggeligt samvær og lidt kaffe og kage. Sommerfesten er en god mulighed for at få et indblik i børnenes hverdag, få en snak med de andre forældre og mærke, at man er en del af et større fællesskab. 

Halloween

Til Halloween spreder uhyggen sig, og vi klæder os ud og spiser (u)hyggelig mad. 

Jul

December står på julehygge, og vi pynter huset op, synger julesange og holder julefrokost for børnene. 

I december inviterer vi også forældrene til julefest. Legepladsen bliver pyntet op med lyskæder, vi tænder op i bålet, spiser æbleskiver og hygger med forskellige aktiviteter. Det kan for eksempel være et udeværksted, hvor man kan lave juledekorationer. Og så skal vi selvfølgelig danse om juletræet, og mon ikke også julemanden kigger forbi? 

Fødselsdage 

Børns fødselsdage er noget helt specielt, og vi fejrer den store dag med fødselsdagssang og flag. Har du som forælder lyst til at invitere vuggestuen eller børnehaven hjem til fødselsdag, er du meget velkommen til det. Her gælder det, at hele stuen skal inviteres. Tag fat i din stues personale for at aftale mere herom.